En lang og glorværdig karriere som AarhusGuide

1. marts 2019 fejrer vi 40-års jubilæum for vor guidekollega Lissi Kok Madsen.

Ud over at være en entusiastisk og dygtig guide er Lissi en ildsjæl, som brænder for sin by og ikke tøver med at gå på barrikaderne for sine mærkesager. 

Derudover er hun et varmt og hjælpsomt menneske, der altid er parat til at hjælpe og støtte, når nogen har behov for det. 

Se filmen! (1. del)

Se filmen! (2. del)

Læs om Lissis kamp om Bruuns bro

Læs os Lissis kamp med Letbanen

Læs artikel i Stiften 28.02.2019 om jubilæet

... og meget mere som vi slet ikke kan få plads til.

Book i stedet Lissi til en rundvisning og oplev det selv!

unnamed2.jpg

Byvandring

Kvinderne kommer - fra Karin til Mathilde 

Højst tolv deltagere. Kun adgang med forsalgsbillet købt via FO-Aarhus.​

På denne byvandring sætter vi fokus på historien om en række markante kvinder, der har sat deres præg på Aarhus. 

Tag med på en tur tilbage i historien fra nutidens Dokk1, hvor Karin Salling har sat markante spor på udsmykning og legepladser. Herfra går turen langs åen, gennem de små gader og til slutstedet ved det gamle rådhus bag Domkirken  – nu Kvindemuseet, hvor socialdemokraten Dagmar Pedersen mødte op til sit første byrådsmøde i 1909. Den lille plads bag museet – Mathilde Fibigers Have – er opkaldt efter Danmarks første ligestillingsforkæmper.  

Undervejs hører vi om mange andre aarhusianske kvinders historie – den religiøse forgrundsfigur, kunstneren, den erhvervsdrivende, politibetjenten, studenten, hushjælpen, den fattige kvinde, politikeren, plejehjemslederen, skoleinspektøren samt om Dansk Kvindesamfund m.m.

Som supplement til turen vil det være oplagt at besøge Kvindemuseet. Hvis du vælger at besøge museet i tilknytning til byvandringen med AarhusGuiderne, får du adgang til grupperabatpris.

Kalender:

Mødested:

Foran hovedindgangen til Dokk1 (ved legepladsen Ørnen), Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C.

Pris:

            Voksne:   100 dkk / 14 €            Børn U/18: 50 dkk /  7 €

10% rabat ved forudbestilling hos FO-Aarhus (rabatkode: Guide20)

Byvandring

Tre kirker i centrum

Højst tolv deltagere. Kun adgang med forsalgsbillet købt via FO-Aarhus.​

På denne ”byvandring” behøver du ikke spekulere på, om du kan holde til at gå langt. Vi koncentrerer os nemlig om en enkelt destination i hjertet af Aarhus – Vor Frue Kirke. Overskriften henviser til, at vi faktisk har at gøre med tre kirker i ét og samme bygningskompleks.

Det har længe været kendt, at domikanermunkene fra cirka 1240 og indtil Reformationen residerede her, og at de i tilknytning til deres kloster opførte to kirker: den store Vor Frue Kirke mod syd og den mindre klosterkirke mod nord.

Så sent som i 1955 opdagede man under gulvet i Vor Frue Kirke en gemt og gemt kryptkirke, som siden er blevet kendt som Nordens ældste hvælvede stenkirke. Kryptkirken var en del af en større kirke, Skt. Nicolai Kirke, der blev opført omkring 1060 – altså i slutningen af vikingetiden – som Aarhus’ første Domkirke.

Hør meget mere om Vor Frue Kirkes spændende historie, fornem de messende munkes skridt i klosterhaven, oplev den meditative stemning i Kryptkirken, og se Per Kirkebys smukke glasmosaikvindue, som kom til i forbindelse med en omfattende restaurering af Klosterkirken i 2000.

Hør også, hvad klosterets bygninger har været anvendt til, siden munkene for cirka 500 år siden måtte forlade dem, og hvem der bor der i dag.

Kalender:

Mødested:

Ved indgangen til Vor Frue Kirke, Vor Frue Kirkeplads 3,

8000 Aarhus C

Pris:

            Voksne:   100 dkk / 14 €            Børn U/18: 50 dkk /  7 €

10% rabat ved forudbestilling hos FO-Aarhus (rabatkode: Guide20)

Byvandring

Skulpturer i byparken

Højst tolv deltagere. Kun adgang med forsalgsbillet købt via FO-Aarhus.​

Aarhus har mange interessante skulpturer i byrummet. Har du lyst til at udforske skulpturerne i krydsfeltet mellem Musikhuset, ARoS og Rådhusparken, så tag med på denne byvandring, hvor vi også ser på skulpturer i Musikhuset.

Vi ser blandt andet Benjamin Gilberts Hvalikopter og snakker om Sculpture by the Sea (2009-2015). Disse udstillinger i det fri skabte øget opmærksomhed om skulpturer og deres udtryk, og aarhusianerne fik mulighed for at vælge deres favoritter.

Hvilken kunstner har mon lavet Vokseværk-skulpturen af drengen ved vandbassinet foran Musikhuset?
I museumsgaden på ARoS står Flora af Rory Macbeth. Mange mennesker spørger sig selv, om det mon er en levende gadekunstner. Hun får jo penge i sin kurv.

Rådhusparken har fire kvindeskulpturer af Kai Nielsen, Svend Ratsach, Einar Utzon Frank og Johannes C. Berg, som vi slutter af med.

Hvad er mon baggrunden for, at disse fire skulpturer i dag står i parken?

Kalender:

Mødested:

Foran indgangen til Musikhuset (ved øgleskulpturen) Thomas Jensens Alle 2, 8000 Aarhus C

Pris:

            Voksne:   100 dkk / 14 €            Børn U/18: 50 dkk /  7 €

10% rabat ved forudbestilling hos FO-Aarhus (rabatkode: Guide20)

Byvandring

Frederiksbjerg - da Aarhus rykkede mod syd

Højst tolv deltagere. Kun adgang med forsalgsbillet købt via FO-Aarhus.​

Da jernbanen og industrien kom til Aarhus i slutningen af 1800-tallet, var der ikke plads til de mange tilflyttere i det gamle Aarhus, og derved opstod den nye bydel Frederiksbjerg.

Inden for få år flyttede mange tusinde mennesker derud, og det resulterede i mange forskellige typer gader og boliger.

Heldigvis blev der hurtigt lavet en byplan, den første i Aarhus. Det betød, at selv her, mere end 100 år efter, er Frederiksbjerg stadig et interessant og attraktivt område, om end meget forskelligt fra dengang.

På vores vandring i området hører vi bl.a. om flere af de betydningsfulde aarhusianere, som var med til at sætte deres præg på bydelen.

Kalender:

Mødested:

Foran indgangen til Aarhus Stiftstidende, Banegaardspladsen 11, 8000 Aarhus C

Pris:

            Voksne:   100 dkk / 14 €            Børn U/18: 50 dkk /  7 €

10% rabat ved forudbestilling hos FO-Aarhus (rabatkode: Guide20)

Byvandring

Aarhus - Verdens mindste storby

Højst tolv deltagere. Kun adgang med forsalgsbillet købt via FO-Aarhus.​

Aarhus har mange af storbyens faciliteter, men er samtidig en overskuelig og hyggelig by tæt på skov, strand og smuk natur både i nord og syd. 

I de senere år har Aarhus nydt stadig større bevågenhed, både nationalt og internationalt, – især siden 2017, hvor byen kunne smykke sig med titlen Europæisk Kulturhovedstad.  

På denne byvandring gennem det centrale Aarhus fokuserer vi på nogle af de attraktioner, der bidrager til at give sloganet verdens mindste storby mening: 

Det ikoniske rådhus, kulturelle flagskibe som Musikhuset, Kunstmuseet ARoS og Dokk1, den genåbnede Aarhus Å, Latinerkvarteret i den gamle bykerne, smukke bygningsværker fra en svunden tid og den seneste byudvikling langs havnefronten.

Hør om et bysamfund og en havn præget af vækst og udvikling, en levende og ”ung” by med mange uddannelsessteder og om dagliglivet i Danmarks næststørste by.

Kalender:

Mødested:

Hovedindgangen,                      Domkirken, Store torv

Pris:

            Voksne:   100 dkk / 14 €            Børn U/18: 50 dkk /  7 €

10% rabat ved forudbestilling hos FO-Aarhus (rabatkode: Guide20)

Hack2.jpg

Byvandring

Hack på cykel

Højst tolv deltagere. Kun adgang med forsalgsbillet købt via FO-Aarhus.​

Barcelona har Gaudi. Aarhus har Hack Kampmann.

I mere end 15 år prægede arkitekten Aarhus gennem byplanlægning og prægtige bygninger, der nu står som smukke minder om en tid, hvor næsten alt kunne lade sig gøre i den fremadstormende provinshovedstad.
Turen tager dig med til de mest markante af Hack Kampmanns bygninger – fra hans første byggeri i byen, Toldboden, til Katedralskolen, Aarhus Teater, Posthuset, Erhvervsarkivet, Marselisborg Slot og Handelsskolen.
Få historien om den kongelige bygningsinspektør, der ikke nøjedes med at holde øje med statens bygninger i ”Nørrejylland”, men også fik sin egen tegnestue i Aarhus, hvorfra der udgik det ene mesterværk efter det andet.
Tag cyklen frem, spænd cykelhjelmen, og tag med på rundvisning med fokus på arkitektur.

Kalender:

Mødested:

Foran hovedindgangen til Dokk1 Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C.

Pris:

            Voksne:   100 dkk / 14 €            Børn U/18: 50 dkk /  7 €

10% rabat ved forudbestilling hos FO-Aarhus (rabatkode: Guide20)

Drakenberg.jpg

Byvandring

Drakenberg - en rigtig sørøverhistorie

Højst tolv deltagere. Kun adgang med forsalgsbillet købt via FO-Aarhus.​

I 1772 dør Christian Jacobsen Drakenberg i sit hjem i centrum af Aarhus og bliver stedt til hvile i Aarhus Domkirke – ifølge egne oplysninger ca. 146 år gammel og dermed verdens ældste mand.
Forud er gået en 100-årig sømandskarriere. Som matros og skibsfører i flåden deltager han i adskillige krige, bliver på et tidspunkt taget til fange af sørøvere og tilbringer 15 år som slave i bl.a. Tyrkiet.
Det er i hvert fald denne fantastiske historie, Drakenberg fortæller om sig selv – så dygtigt og overbevisende, at han på sine gamle dage som en anden reality-stjerne kan leve af den.
Hvad der er fup og fakta bliver vi måske lidt klogere på under denne tur, hvor vi lægger vejen forbi steder med relation til Drakenberg og den Drakenbergkult, som skibsprovianteringshandler Sophus Johnsen skabte i 1920’erne.

Kalender:

Mødested:

Foran hovedindgangen til Dokk1 Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C.

Pris:

            Voksne:   100 dkk / 14 €            Børn U/18: 50 dkk /  7 €

10% rabat ved forudbestilling hos FO-Aarhus (rabatkode: Guide20)

Byvandring

Trøjborg før og nu

Fredag 4/6 kl. 14.00-15.30

Køb billet her.

Begrænset antal deltagere. Kun adgang med forsalgsbillet købt via FO-Aarhus.​

Havn, jernbane og industri giver ved indgangen til 1900-tallet Aarhus det afgørende skub fremad som Danmarks næststørste by.

Byen sprænger sine rammer, og nye kvarterer uden for den gamle bykerne dukker op. Blandt andet Trøjborg, der frem til slutningen af 30’erne opstår som arbejder- og industrikvarterer – men også med plads til villaer for borgerskabet og med Riis Skov og den nærliggende strand som rekreative naboer.

Hør om bydelens historie, om de mange forskellige virksomheder og butikker, der gennem årene har præget området, og om forandringen fra arbejderkvarter til hipt boligkvarter for masser af unge studerende.

Kalender:

Mødested:

Otte Ruds Gade 1 (ved gangtunnellen til Riis Skov),

8200 Aarhus N

Pris:

            Voksne:   100 dkk / 14 €            Børn U/18: 50 dkk /  7 €

Byvandring

Aarhus besat og befriet - De fem mørke år

Fredag 11/6 kl. 14.00-15.30

Køb billet her.

Begrænset antal deltagere. Kun adgang med forsalgsbillet købt via FO-Aarhus.

Vi skruer tiden tilbage til "de fem mørke år" og hører om både hverdagen og de mange dramatiske begivenheder i Aarhus fra 1940 til 1945. Om rationering og sortbørs, stikkere, luftangreb, modstandsbevægelsens sabotage og tyskernes gengældelsesaktioner (schalburgtage). 

På denne byvandring kommer vi omkring mange af de steder, hvor de ofte voldsomme begivenheder udspillede sig.

Turen slutter ved Besættelsesmuseet i den tidligere politistation på Domkirkepladsen. Som supplement til turen vil det være oplagt at besøge museet, som genåbnede sidste år efter en gennemgribende renovering. 

Hvis du vælger at besøge museet i tilknytning til byvandringen med AarhusGuiderne, får du adgang til grupperabatpris.

Kalender:

Mødested:

Rytterstatuen af Chr X,               Domkirken, Bispetorv

Pris:

            Voksne:   100 dkk / 14 €            Børn U/18: 50 dkk /  7 €

Godsbanen.jpg

Byvandring

Ceres Byen og Godsbanen

Søndag 23/5 kl. 14.00-15.30

Køb billet her.

Begrænset antal deltagere. Kun adgang med forsalgsbillet købt via FO-Aarhus.

På denne byvandring sætter vi fokus på to historiske industriområders forvandling til moderne bydele. 

På Ceres-grunden, hvor byens øl blev brygget gennem 152 år (1856-2008), stod en ny bydel med 1.100 boliger og en stor uddannelsesinstitution færdig i 2018. Kun to af de gamle bryggeribygninger er bevaret, og dét samt arkitekturen og tætheden i det nye byggeri blev genstand for heftig debat. På turen bliver der lejlighed til selv at bedømme resultatet. 

Derefter går vi videre til Godsbanen – et andet af byens ”hotspots”, hvor der ligeledes er sat turbo på udviklingen fra gammelt til nyt. 

Godsbanegården, etableret i 1923, genopstod efter en omfattende renovering i 2012 som en sprudlende kulturel smeltedigel. 

På turen går vi tæt på historien, de mange spændende aktiviteter på stedet samt visionerne og planerne for den nye bydel, Aarhus K, der netop nu skyder op på de omkringliggende arealer, bl.a. med Danmarks første nyopførte arkitektskole New Aarch og Lidls nye aarhusianske hovedkvarter.

Kalender:

Mødested:

Ved indgangen til Ceres Byen på hjørnet af Silkeborgvej og Thorvaldsensgade, Aarhus C

Pris:

            Voksne:   100 dkk / 14 €            Børn U/18: 50 dkk /  7 €

Riisskov.jpg

Byvandring

Kulturhistorisk vandretur i Riis Skov

Fredag 21/5 kl. 14.00-16.00

Lørdag 12/6 kl. 14.00-16.00

Køb billet her.

Begrænset antal deltagere. Kun adgang med forsalgsbillet købt via FO-Aarhus.​

Riis Skov er Danmarks første offentlige skov og et spændende sted at besøge.
Vi går på skovstierne og langs skrænten ud mod kysten. Fra kystskrænten er der et godt kig til Aarhus Ø, Mols og Samsø.
Vi hører om skovens historie som brugs- og friluftsskov, ser de smukke gamle
pavilloner og får indblik i deres betydning for aarhusianerne i det 19. og 20. århundrede.
Riis Skov gemmer også på fortællinger om ramsløg, røvere og royale, tyske soldater under Anden Verdenskrig, Aarhus Meteorstenen og Jomsvikingernes badeanstalt m.m.
Hvis vejret arter sig, tager vi en hyggepause (”skovkaffe”), så medbring gerne din egen termokaffe, saftevand eller lignende.
NB. Turen varer to timer inklusive en halv times ”skovkaffe.”

Kalender:

Mødested:

Parkeringspladsen ved Risskov Vandrehjem, Marienlundsvej 10, Risskov.